fik jeg, gennem mit job, fat i sådan et oplæg der bruges til de skriftlige prøver i 9.klasse. Der var nogle ret spændende titler, og jeg hamrende derfor mig selv i selen. Skriv de 6 oplæg, hvor titlerne bruges. I skrivende stund har jeg taget fem og har 1½ time til gode til resten. Men her er så Oplæg 1, for your viewing pleasure. Den endte meget anderledes end hvordan jeg normalt skriver.

Det År Faldt Sommerferien På En Torsdag

En gang var jeg hende på en måde, som hun ikke selv kunne forstå. Hun prøvede, det er sandt, men måtte allerede give op efter et par minutter. Men jeg kunne aldrig have været , hvad jeg blev, uden at hun i forvejen besad talentet for det. Det var intet unikt talent, tværtimod bare noget som nogle mennesker har og andre ikke. Det lå som en blød kugle i hendes inderste, men det var en kugle der langsomt hærdedes, mens jeg så til.

Det år faldt sommerferien på en torsdag, en højsommereftermiddag fyldt med løfter lokkede ude på fremtidens plettede himmeltæppe og hun gik hjem i et tempo, der var en anelse hurtigere end hendes normale. Allerede der tittede jeg frem som en klassisk trold af en æske og dukkede hovedet helt ind i kernen af den sveddråbe,der løb ned mellem hendes brunede bryster. Følte hun det anderledes? Jeg tror det ikke, men der var jeg ved at blive hende. Hun havde lige haft sin menstruation, den sædvanlige slags med kramper og fontæneblod, men nu var den borte og havde kun efterladt hende i stemning af åbenhed.

Hendes fornuftige og meget flade sko klikkede op og ned mod asfalten, mens jeg så til. Jeg ventede med tilbageholdt åndedræt og skød så en føler ud gennem hendes blodårer. Den venstre arm løftede sig tøvende, uden at hun ænsede det, for hendes blik var fæstnet på et stort minde fra for tre dage siden. Skævt stirrede jeg endnu et blottet øjeblik , før de fingre der nu var mine, knappede den øverste knap i hendes kjole op. Var jeg en sygdom? I så tilfælde en af den slags, der altid blot har afventet det rette øjeblik. Fra min arm gled jeg længere ind i hendes kød og med et kunne jeg mærke den sveddråbe, jeg først havde indtaget, nu kølnedes bort fra min hud af den varme vind.

Det var hende selv der inviterede i mandags, da lyset blev tændt og hendes øjne blev tændt op i sig selv på vinduesruden.

Optændt af min succes, gled jeg som drivtømmer over hendes bryst og greb fat i højre arm. Fingrene kravlede hurtigt op til halsens kurver og kærtegnede rødmende det skælvende kød under mine fingres spidser. Stadig ænsede hun ikke at det nu var mig, der ejede hendes overkrop i mit grådige, men varme greb. Jeg steg og faldt i takt med hendes åndedræt, som jeg sekundet efter tog i min favn. Mine umalede læber sukkede med en glød, som hendes stemme aldrig havde kendt. Hendes ben bar os stadig ned mod det sted, hvor hendes bus snart ville komme kørende. Under kjolens gule stof stivnede mine brystvorter som romerske høje og med kildrende hænder trak jeg ned i kjolen, så det lette materiale gned frem og tilbage mod min følsomhed.

Da spærrede hun sine øjne op og så ned på mig. Jeg kunne føle hendes skrig i min strube, men hun kunne ikke trænge igennem og med et vrid af mit håndled tog jeg hendes syn som mit eget. Det krampede i hendes underliv, men jeg hviskede til hendes indre og fugtigheden steg op mellem hendes læber som stikkende perler på en snor. Gjorde jeg noget forbudt? Hvis jeg gjorde, var det kun fordi hun selv havde kaldt på mig med en tavs røst. Kun hendes ben var hendes egne nu. De var kølige, min overkrop næsten smeltende og hun slog hælene i de grå fliser. Mit lange, mørke hår i hestehalen kastedes bagover, men det var umuligt for hendes ben at bremse det der var mig.

Jeg tilbad hendes højre ben, og det blev mit på denne sommerdag. Hendes venstre ben var lige ved at vælte, men jeg tog det ind til mig og vuggede det så stille til ro, at dets tavshed blev et kor af brændende stemmer. Der blev stille. Og så stod jeg der, en krop af ild, og så på det der var blevet til. Jeg nød at jeg var til, til at nyde og min form var en sol i universets centrum. Mit åndedræt lød hæst i min strube og jeg vendte siden til den grå bane, hvor bilerne kørte hurtigt forbi. Min pande lænedes mod den kolde metalstang, hvorpå skilte med bussernes afgangstider var påhæftede. I min hjerne blev det fjerne stål til glat kød og min ene hånd lukkede sig hårdt om den høje pæl. Min anden hånd løftede kjolen til over min navle og gled ind under det inderste stof.

Det var kun sekunder, der adskilte min hånd fra de inderste eksplosioner og knapt havde jeg berørt den hylende vådhed, før kulde og varme skød som lyn i alle mine nervetråde og fik mit sind til at eksplodere i en stjerneregn. Græd jeg? Tårerne sprøjtede ud af mine øjne, sammen med en rallende hvinene fra bunden af mine lunger, og mine ben eksede under mig. Men stangen holdt mig stående. Sløvt åbnede jeg mine øjne og kiggede ind i ansigtet på en gammel mand, der fra busskuret havde set til med åbne øjne og raspende åndedræt. Et træt smil viste sig på mit ansigt og jeg trak hånden bort fra stoffets gennemblødthed. Han blev blot siddende, mens jeg aede ham over kinden med håndfladen og efterlod våde streger i hans grå skægstubbe. Og da forlod jeg hende, som en ånd med smilende læber. Mens jeg krøb helt bort i hendes sveddråber igen, kunne jeg høre hendes plaprende tunge forklare det der ikke kunne forklares og hun fortsatte sine tårer som mine egne.

En gang var jeg hende på en måde, som hun ikke selv kunne forstå. Og når hun tænker tilbage på det, ryster hendes krop af skam og benægtelse. Det år faldt sommerferien på en torsdag. En gang var jeg hende på en måde, som hun ikke selv kunne forstå. Og det er mig hun drømmer om om natten.