I går var jeg så til lanceringen af “Lige Under Overfladen 2″, i Valby Kulturhus. Fremmødet var ikke voldsomt - hvis jeg ikke tager fejl var der ni af antologiens forfattere tilstede, og 12 styk publikum. Det ændrede dog ikke på, at der blev paneldiskuteret nogle ganske spændende ting, såsom hvorfor dystopien er langt mere fremherskende i science fiction end utopien, og hvor den ærkedanske science fiction egentlig er henne. Forfatterne var meget forskellige, både i udtryk, væremåde og tilgang til spørgsmålene, der dels blev givet af ordstyrer Carl-Eddy og til dels fra publikum.

Det var meget underholdende at løbe ind i de mennesker, hvis ord man havde gennemtrawlet, og se hvad der gemte sig bag de forskellige ideer. Og antologien er virkelig fra den ene yderkant til den anden - fra flyvske ideer, der måske kan accepteres som science fiction på en god dag, og til den hardcore science fiction, der er dybt videnskabeligt funderet.

Da jeg så kom hjem, lå der en kommentar fra Manfred, som henviste mig til bloggen interstellar. Endnu en gang var min historie faldet i smag, og blev hevet frem. Som jeg sagde i mit tidligere indlæg, er det noget, der føles ret godt. Et klap på ryggen, incitament til at fortsætte. Ordene kan ses her.

Ved en surfning på nettet, faldt jeg over denne artikel , som på en grundig måde gennemgår de 20 noveller, der er med i “Lige Under Overfladen 2″ fra Science Fiction Cirklens forlag. Hvad der er særdeles behageligt for mig, er at min novelle “When The Music’s Over” trækkes frem som en af dem der “rager op over andre”. Meget, meget velsmagende på sådan en kedsommelig torsdag.

Det er blevet september, og jeg har virkelig sved på den der famøse pande i øjeblikket. Efter mange år har jeg taget konsekvensen, og vil nu løsrive mig fra digte.dk. Enhver, der har set min side på førnævnte site, ved hvorfor. Min sidste dag derinde bliver 31. december i år. Så er jeg helt sikkert færdig med tredje del af trilogien.

For første gang, er jeg midt i en historie, der ikke er skrevet i digte.dk-regi, og det føles befriende. Ved at sætte den op i et normalt dokument, er der langt bedre styr på hvad der skal ændres, dialog og afsnit. Meget behageligt.

Udover trilogien og førnævnte (endnu ingen titel) historie, er jeg i gang med en minihistorie, der genremæssigt adskiller sig fra de andre to.

Så, igen, sveden over panden - Silvestri har travlt

Jeps - så kom og gik den der famøse dag. Og den gik oveni ret så godt.

Høj sol, masser af mennesker og gang i oplæsningerne. Selv havde jeg placeret mig tæt ved indgangen, lige ved et hjørne, for de fleste mennesker måtte forbi, for at komme længere ind i haven. Ved min side havde jeg Brian P. Ørnbøl, og vi skiftedes til at læse op for et bjergtaget publikum Det var fedt at blive hørt, og overmåde behageligt at have en af læse op sammen med, så ens hals kunne få lidt pauser.

Efter at have været væk fra oplæserscenen et godt stykke tid, var det godt at se en hel bunke af de gamle ansigter poppe frem. Lidt ældre, men stadig de samme. Faktisk tror jeg kun, at vi manglede to fra Metrord, for at have hele anmelderkollektivet samlet. Det var ikke meget eg fik hørt på de andre, da jeg blev øllakaj i den ene, korte pause vi tog. Men jeg fik da hørt en lille bid af Krabats ord.

Det var vist alt - billeder kan ses her: OUH

cheers