Tre års arbejde er nu endt, og her i forgårs satte jeg sidste punktum for Elias, Daniel, Katrine og Torsten. Det der startede i 2006 med at være en enkelt zombiehistorie med religiøse undertoner er nu helt færdig, og blev til en trilogi, der i udprintet form fylder omkring 225 A4-sider. Jeg har aldrig prøvet at lave et så stort arbejde før, og følelsen jeg sidder tilbage nu er ret blandet. Jeg er frygtelig stolt af mig selv, for det har virkelig været et enormt projekt, der har krævet masser af tid, research og omtanke. På den anden side er jeg lidt opgivende, eftersom ingen har taget sig tiden til at kommentere på værket. Det føles lidt som at råbe Dansk Døveforening op.

Hvis historien er dårlig, så fint nok. Så lad mig høre det. Hvis den er for langtrukken, så lad mig høre det. Hvis den er god, så lad mig høre det. Under alle omstændigheder ville det være bedre at få en eller anden slags feedback, fremfor den totale tavshed.

På den anden front, Metrord, har jeg just lagt anmeldelsen af Evighedsstudenter op. Så kan der jo kigges på den.