Efter sommerens landeplage, “Malene”, har jeg længe gået og studset over det såkaldte nye håb indenfor dansk musik, nemlig Sys Bjerre. Derfor har jeg langt om længe fået hørt hele den nye CD igennem.

Der er 12 numre på CD’en - deriblandt de to store hits “Malene” og “Kegle”. Allerede halvt inde i den første gennemhøring af Gør Det Selv, går det op for en, at der er blevet gjort noget ved musikdelen. Det virker som om at der er blevet stræbt efter kun at danne en semi-homogen lyd, fremfor at placere Sys Bjerre i en pop, electronica eller rock-kasse. I sidste ende må mærkaten pop nok fæstnes på albummet. For selv om musikken er varieret, er der alligevel ingen skævhed i den. Øret udfordres ikke, og har man hørt de første 30 sekunder af en sang kan man uden at blinke gætte sig til resten. En gennemgående trend lader til at være, at der er to kernevers, så et mellemspil der twister versene en smule musikalsk, og så en tilbagevenden til kerneversene. Det gør det ikke dårligt, men gør heller ikke ligefrem at man krummer tæer i ekstatisk forventning.

Teksterne er udmærket skruet sammen. Men de handler allesammen om det frygtelige liv, som en ung kvinde fører i dagens Danmark. Om hvordan det er at være forkert, hvordan det er at kede sig sammen med kæresten, hvor hård kærligheden er, hvad man skal gøre med drømmene. Teksterne indeholder ingen kant. De er dybt forudsigelige, og tendenserer endda mod en kvindschauvinistisk holdning. I Sys Bjerres tekster er mænd generelt dumme, kedelige, onde, utro og kiksede. At høre på teksterne er som at se en reklame med Niels Olsen, hvor han bærer sit eget brød, på repeat. Dette vil uden tvivl appellere til en meget bred skare af kvinder, der bare synes det er lidt fedt. Det værste øjeblik er dog hendes “Lille Pige”, der handler om anoreksi. Ikke nok med, at det er et fortærsket emne, Sys Bjerre serverer det heller ikke særligt nytænkende. Det virker mest af alt som om, at der skulle være plads til en “seriøs” tekst mellem alle de lidt blødere. Visse af teksterne, såsom nummer 9 “Pik” og nummer 8 “Hjerte Rimer På Smerte” skal nok blive nogle solide hits, lidt i stil med Meredith Brooks “Bitch” fra 1997.

Sys Bjerres stemme er derimod god - den lidt spinkle pigeklang redder nogle af teksterne halvt, og sikrer at sangene ikke er fuldkommen blottede for liv. Stadig står “Malene” som albummets bedste nummer - og nok også det, der vil blive husket i årene frem.

Som en samlet vurdering giver jeg Gør Det Selv *** ud af ******

Så er januar godt i gang, og ligeledes er jeg. Min første novelle “Træk!” er færdigskrevet og afsendt til SFC, sammen med en ældre sag med titlen “Forræder”. Så arbejdet skrider frem.

Desuden har jeg lige deltaget i en spøjs konkurrence på en amerikansk side, hvor man skulle skrive 250 ord ud fra et billede. Jeg skriver meget sjældent på engelsk - men det skulle jo prøves. Om min lille historie “Reality Check” så funker, må vise sig.

Jeg har ansøgt om at blive optaget på fyldepennen.dk, men nu efter næsten 14 dage, er min ansøgning stadig ikke gået igennem. Ret irriterende, da jeg havde planlagt at deltage i en konkurrence, hvor man skulle skrive en kontrafaktisk historie. De næste par dage burde afsløre, om det bliver til noget.

Som nogen ved, er jeg officielt færdig på digte.dk. Min sidste handling var at lægge 100 publikumsfavoritter fra de mange år derinde, ud igen. Så kan de få lov til at stå der og drive den af, til solen bliver sort. Men det var sjovt at se, hvor meget jeg har udviklet mig på de år.

Og så alligevel ikke den sidste handling. Min allersidste handling var et stykke skrift - som nu også kommer her. Enjoy!

—————————————————

Gravskrift Over Digte.dk

Digte.dk, sitet der i 10 år havde været vækstgrundlag for en kommende generation af skribenter, døde for omkring 6 måneder siden af et alvorligt tilfælde af udvanding.

I begyndelsen var sitet nyt og friskt, det tiltrak mennesker fra nær og fjern, og snart taltes antallet af vordende forfattere i fire cifre. Der var megen produktivitet, så meget at digte.dk måtte bortlægge sit oprindelige princip med at godkende hvert enkelt stykke tekst, før det blev publiceret. Arbejdsbyrden havde ganske enkelt vokset sig for stor, og sitet blev mere eller mindre overgivet til dets brugeres nåde. Måske var det allerede her, at de første tegn på dødsårsagen nogle år senere, viste sit grimme ansigt.

Antallet af digte og finurlige stykker kortprosa eksploderede. Mange dygtige folk kom til stedet; folk der ville prøve at nå noget med deres skrivning og vokse gennem de kommentarer de fik fra ligesindede. Og der blev udvekslet meninger om poesi på tværs af sådanne ligegyldige barrierer som geografisk placering, alder, køn og mængden af talent. Alligevel stod det klart, at en stor del af de mennesker, der ikke alene brugte deres tid på at skrive, men også på at debattere, havde noget på hjerte. Diskussionerne nåede voldsomme højder. Nogle gange blev de for meget, men de fleste gange indeholdt de små kerner af original tænkning og et brændende ønske om at vende forskellige sager, både for sagernes egen skyld, men også for at kunne bruge resultaterne til noget. Kommentarer fløj rundt mellem profilerne, enkelte digte blev diskuteret i dybden og der var plads til de mange forskellige personligheder, som sitet uundgårligt havde tiltrukket. Digte.dk virkede stærkt, men snart skulle det vise sig, at en sygdom havde luret i dets bug.

De første svækkelsestegn kom, da foraet “time-out” opstod. Nu kunne hele tråde stemmes bort til en tidlig død. Og det skete. Mange af de ting, der blev stemt bort, fortjente deres skæbne. Men også vigtige diskussioner og meninger røg under kniven. Det var muligt, at digte.dk indså, at dette blot ville forværre tilstanden, og foraet blev aflivet. Til gengæld opstod ideen om moderatorer. At visse mennesker skulle kunne sige hvad der var okay, og hvad der ikke var. Hvis digte.dk blot havde kendt konsekvensen af den handling.

Mange af de mest sprælske personligheder, og største talenter forsvandt fra sitet. Ideen om, at man skulle kunne give kreativitet og ytringsfriheden mundkurv på, faldt i meget dårlig jord. Med de mange dygtige folk, der forsvandt, forsvandt også mange af de specielle og givende situationer og diskussioner. Nogle af de folk, der forsvandt, fjernede ganske enkelt deres profil. Andre forfaldt til tavshed og fjernhed fra sitet. Digte.dk’s livsnerve var blevet ramt på det værst tænkelige sted.

Der kom stadig nye folk til, og mellem de nye var der også nye talenter. Dygtige skribenter, der gerne ville noget. Men de manglede det, som andre før dem havde haft. Et levende og aktivt site, der kunne tage hånd om dem der ville noget. Dem der kunne og måtte, fordi det var umuligt andet. Mens dette stod på, forsvandt endnu flere af dem, der havde gjort sitet til andet end et opbevaringssted. Nogle af dem forsøgte desperat at råbe resten af digte.dk op, men enten blev de overhørt, eller også blev de modereret bort. Tolerancen for det abnorme, det anderledes dalede og sammen med det, de vigtige og livgivende debatter. Digte.dk dykkede ind i resterne af det der havde været. Der blev stadig givet meninger til kende, men oftest var de vage, rosende og uden at forholde sig til de vigtigste aspekter af hele konceptet bag at skrive. Folk samlede sig i grupper, der udelukkende holdt sig til hinanden.

Men digte.dk kæmpede videre på lånt tid. Den sidste bastion var de mange fora. Desværre var det alt for sent. Indlæg lå ubesvarede hen i ugevis, desperate forsøg på at diskutere litteratur blev overset og kritik-forum forsumpede i enkelte personer, der for hver ny ting de skrev, også skrev et indlæg hvor de ønskede sig kritik. Fjendtligheder opstod, smålighed og ligegyldighed blev dagsordenen og til sidst opgav digte.dk ævred.

Begravelsen blev forbigået i stilhed.

Nu hvor 2008 er helt borte - og min profil på digte.dk er ganske ryddet, tænkte jeg at jeg hellere måtte skrive en liste over årets produktion. Både så jeg kan kigge lidt på, hvad der er sket - og så jeg har en anelse om, hvad der egentlig kan formåes på et år. Det jeg skriver er “kun” de store tekster - så digtene og lignende er ikke medregnet. Anyway - here goes:

Januar
Migration (1900 ord, socialrealisme)
Simulation (2400 ord, science fiction)

Februar
Doktor Andersen (6500 ord, absurd realisme)
Orakelmageren (poesikreds, fantasy)

Marts
When The Musics Over (7700 ord, humor/science fiction)

April
Der Er Engle Nok Til Alle (14200 ord, gyser/splatter)

Maj
Moffe (8200 ord, humor)

Juni
Manden, Der Ville Være Gud (13200 ord, humor)

Juli
Forræder (2300 ord, science fiction)
Bogen (1600 ord, socialrealisme)

August - November
Akilles Selv (over 100.000 ord, zombie/splatter)

September
Replika (1900 ord, socialrealisme)

Oktober
Når Skibet Lægger Fra Lejet (2100 ord, socialrealisme)

November
Vi, Der Skummer Fløden (7300 ord, science fiction)

December
Eventyret Om Historien (1600 ord, eventyr)
Spillemaskinen (4400 ord, absurd realisme)

Well - alt i alt et meget produktivt år, hvor jeg selv synes der har været to svage historier, og resten er fra middel og op. I skrivende stund er jeg i gang med det nye års første novelle, så alt flasker sig.

Cheers

Jeg fik fat i Niels Dalgaards bog Fra Platon Til Cyberpunk for omkring et halvt år siden, men har først fået den læst nu. Lad mig dog allerede sige her, at den har været det hele værd.

Bogens undertitel er “Science fiction-litteraturens historie”, og det som bogen lover her, holder den faktisk det meste af tiden. De 190 sider (henvisninger samt litteraturlister fraregnet) giver et meget godt billede af, hvordan science fictionen har udviklet sig, og hvilke temaer der har været de fremherskende i science fictions perioder. Bogen er meget overskueligt opbygget, med tydelige kapitler og underkapitler. Fra den spæde start i antikkens Grækenland, til cyberpunkens noget rigide forståelse af hvorledes litteratur skal skrives, underholder bogen og kommer med mange gode informationer. Sproget er enkelt, lige ud af landevejen og de få begreber og fremmedord der anvendes, forklares på en let forståelig måde. I særdeleshed nød jeg meget at læse de dele af bogen, der serøst fortalte om de forskellige redaktørers direkte påvirkning af trends og forfattere. For mig var de afsnit noget helt nyt, som jeg kun havde stiftet perifært bekendtskab med tidligere.

Hvis man ikke kender genren nogenlunde, synes jeg dog ikke, at man skal starte her. Bogen har mange navne og refererede handlingsforløb, der præsenteres som lidt af en selvfølge, og den er enkelte steder indforstået. Er genren en standard i ens bogreol, er dette værk dog et must. Personligt savnede jeg en smule, at Niels Dalgaard have taget et dybere kig på de mange amerikanske (og engelske) tv-serier, der blomstrede fra halvtredserne og frem. Med et så grundigt forarbejde som Niels Dalgaard har gjort, er jeg fuldkommen sikker på, at han ville kunne indarbejde et afsnit om tv-serier uden problemer. Her tænker jeg især på serier som The Twilight Zone, Time Tunnel, The Outer Limits, Lost In Space og Doctor Who.

Jeg tror det meste allerede er blevet sagt tidligere, så derfor bliver min anmeldelse ikke så lang. Jeg vil runde af med at sige, at denne bog er købet værd og den udfylder en niché i dansk faglitteratur, der har stået halvtom i meget lang tid.