Der findes mange gode film derude. Som en af de nyeste kan jeg nævne den Oscar-nominerede Slumdog Millionaire. Men det er en helt anden verden. For i de dybe, modbydelige filmkældre findes der film af en helt anden kaliber. De er så dårlige, at de i deres elendighed nærmer sig det sublime. I folkemunde kaldes de for B-film. Pink Flamingos er ikke bare en B-film. Den hører til blandt B-filmenes diktatoriske adel.

John Waters, instruktøren bag denne gang farve pÃ¥ filmrulle er ikke et navn, alle kender. Men der er mange der kender hans to største crowdpleasers, nemlig Serial Mom og Hairspray (der netop er blevet genindspillet). I 1997 blev han hædret med Jack Smith Lifetime Achievement Award til Chigaco Underground Film Festival, og det er vel meget rammende. John Waters er mildest talt en meget bizar instruktør, der har en hang til fede mænd i drag, sekvenser uden mening og en total mangel pÃ¥ talentfulde skuespillere. Alt dette skal helst kombineres med vold og splat. Pink Flamingos fra 1972 var, som citeret fra imdb.com, “a deliberate exercise in ultra-bad taste”.

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forklare handlingen i denne film. Men jeg vil forsøge mig med et punktreferat.

- Der er to sider, der slås indbyrdes. Den ene side består af Divine (en fed mand i ultrdrag med makeup der ville gøre en klovn seriøst misundelig) og hendes posse. Den anden side består Connie og Raymond Marble ( et perverst ægtepar, der elsker at sutte tæer og har et bundt kvindelige blaffere lænket i kælderen. De lænkede bliver så gjort gravide, og førnævnte ægtepar sælger afkommet til lesbiske par. Alt sammen helt normalt i Waters verden)
- Det de kæmper om, er titlen “The Filthiest Person Alive”. Den er meget prestigefyldt.
- Først nøjes ægteparret med at sende lort til Divine, men snart eskalerer krigen.
- Undervejs bliver Divines mor gift med æggemanden (manden, der bringer hende æg. Moderen nægter at spise andet). Det udvikler sig så til en scene med kannibalisme. Hele scenen er dybt unødvendig.
- Som hævn for den tilsendte lort, tager Divine og hendes høneelskende søn over til Connie og Raymond Marble, hvor de slikker på alle flader. Det ender med et blowjob. Ja, incest er helt normalt.
- Til sidst sejrer Divine og smører ægteparret ind i tjære og fjer, før hun skyder dem.
- Divine er nu “The Filthiest Person Alive”. Punktum og Hurra.

Hvis det ikke skulle være tydeligt nu, kan jeg løfte sløret. Denne her film er frygtelig. Ikke frygtelig som normale, dårlige film fra Hollywoods pengemaskine. Det her er på et helt andet plan. Der er absolut ingen sammenhæng i de enkelte scener, historien er når den er bedst sketchy og man sidder hele tiden og ryster på hovedet. Det er kun ren chokeffekt. Blod, lort, sex, nøgenhed, incest, mord, voldtægt, blottere og kannibalisme er blevet kylet ned i et syltetøjsglas og rystet godt, hvorefter de en for en er blevet trukket frem og sat sammen som et stykke patchwork lavet af en kvinde med Parkinsons i anden potens. Resultatet er, må jeg indrømme, forbandet vidunderligt.

Der er ikke den normale tvang til at følge med i en historie, men derimod frihed til at vælte sig i det bizarre. En af mine ukronede favoritter er filmens kommentator, der med en retarderet stemme forsøger at holde sammen pÃ¥ historien. Ligeledes er moderen, sat i en kravlegÃ¥rd og snakkende om æg i flere minutter, en rolle som filmens verden aldrig har set magen til, hverken før eller siden. Lydsiden bestÃ¥r af obskure hits fra 50erne og 60erne. Hold især øje med en scene, hvor den høneelskende søn vist nok lader som om han synger med…..med sit røvhul.

Denne film er IKKE for alle. Rigtig mange mennesker vil synes at den er for elendig til at spilde tid på. Og de vil have helt ret. Skulle jeg vurdere den ud fra de normale filmkriterier, ville jeg give den en halv filmrulle ud af seks. Men for dem, der ynder Ed Wood, filmene fra Troma Entertainment (The Toxic Avenger) og de værste slasher-movies fra 80erne er dette et must. Og på den skala giver jeg Pink Flamingos seks filmruller ud af seks.

Til allersidst vil jeg anbefale Jakob Stegelmanns “Truslen Fra Det Ukendte”, hvis du synes, at denne film lyder som det vildeste, der er sket for menneskeheden siden USA fik en ny præsident.